Mindesammenkomst på KØST
Når et menneske, vi holder af, tages fra os, kan det føles betydningsfuldt at mødes i ro og nærvær – sammen med familie og venner – efter begravelsen eller bisættelsen. Hos KØST tilbyder vi rammerne for en mindesammenkomst eller gravøl, hvor der er plads til både eftertanke, samtaler og et stille fællesskab.
Uanset om I ønsker en traditionel begravelseskaffe, et traktement eller blot et uformelt samvær med kaffe, kage eller let servering, hjælper vi gerne med at skabe en varm og respektfuld atmosfære. Her kan I mindes, dele historier og være sammen i sorgen.
Vores lokaler egner sig til mindesamvær og sammenkomst efter begravelsen, og vi tilpasser gerne arrangementet efter jeres ønsker – hvad enten det er en mindre intim samling eller et lidt større mindeselskab.
Menuen
Vi arbejder altid med de bedste råvarer og lægger stor vægt på høj kvalitet og god smag. Samtidig er det vigtigt for os at imødekomme jeres ønsker, så menuen sammensættes efter jeres behov og præferencer. På en dag, hvor det helst bare skal være nemt, sørger vi for alt det praktiske, så I blot skal møde op og være sammen. Nedenfor finder I vores prisforslag, som naturligvis kan justeres.
KØST smørrebrød 55,-
2 slags småkager 35,-
Boller, kaffe og kringle 145,-
Buffet med 4 KØST klassikere (fiskespecialiteter og pålæg), rugbrød og hvedebrød samt kaffe og te 195,-
Drikkevarer:
Kaffe og te ad libitum 45,-
Sodavand 35,-
Øl 45,-
Vin 325/80,-
Det praktiske
Vi tilbyder to smukke selskabslokaler med udsigt til vand og havn, som skaber en rolig og behagelig ramme for mindehøjtideligheder. Det ene lokale har plads til op til ca. 100 personer, mens det andet kan rumme ca. 50 personer. Lokalerne er adskilt af en gang, men kan nemt anvendes sammen, hvis der ønskes plads til flere gæster.
Vi gør det enkelt at planlægge antallet af deltagere og samarbejder ofte med de lokale bedemænd på dagen, som normalt giver os et overblik over, hvor mange der deltager i kirken. På den måde kan vi sikre, at der er plads og forplejning til alle – uden at I skal bekymre jer om detaljer.
Efter arrangementet kan vi sende en faktura til enten jer eller bedemanden så I ikke behøver at tænke på betalingen oveni.
Askespredning fra båd
En askespredning over åbent vand kan være en smuk og værdig afslutning, hvor familien og de nærmeste får et roligt øjeblik til at sige farvel. Det er vigtigt at bemærke, at askespredning kun må finde sted over havet eller større fjorde og bugter – det er ikke tilladt at sprede asken over søer.
Hos KØST ligger vi direkte på havnen, så det er nemt at gå fra restauranten til båden. Det betyder, at en mindre flok kan tage afsted til askespredningen, mens resten af selskabet kan nyde en øl, kaffe eller lidt sødt i varmen inde eller på terrassen, hvis solen skinner. Vi kan rumme både små og store selskaber og lave mad fra menukortet – eksempelvis vores populære planke med 3 eller 4 serveringer – så dagen både bliver hyggelig og velsmagende.
Vi anbefaler gerne PB Boats ved Palle B. Johansen i Hou, som har stor erfaring med askespredning og hjælper gerne med den praktiske del på en professionel og diskret måde.
Kontakt os for at få mere information
Send os en mail med jeres spørgsmål eller ønsker, så vender vi hurtigt tilbage.
Vi hjælper jer med at planlægge en smuk og mindeværdig dag og glæder os til at byde jer velkommen i vores lokaler.